Vand

Hjerting El- og Vandforsyning

Hjerting El- og Vandforsyning står for levering af både el og vand i Hjerting. Forsyningen drives i fællesskab af Hjerting Transformatorforening og Hjerting Vandværk.

Begge selskaber er selvstændige andelsselskaber (a.m.b.a.) med hver deres bestyrelse. Hjerting Transformatorforening ejer Hjerting El-forsyning ApS fuldt ud, og siden 1. januar 2004 har selskabet stået for salg og levering af el på markedsvilkår.

AMBA

Find information om bestyrelsen, vedtægter og årsregnskaber.

Instruks ved arbejder på forsyningsnettet

Enhver planlagt afbrydelse af vandforsyningen skal være aftalt med driftsleder – og de berørte forbrugere skal på forhånd og i god tid være adviseret herom.

Arbejdet skal tilrettelægges således, at ingen afbrydelse varer mere end 4 timer.

Ved reparationer af længere varighed kontakter driftsleder de berørte forbruger via SMS.

Hjerting, 2012
Bestyrelsen​

Brud på ledningsnettet?

Hjælp os med at finde brud på ledningsnettet og meld dette til os!

Vi kører gerne ud én gang for meget – og belønner dit fund med en god flaske rødvin.​

Grundvand

Ifølge lovkrav skal der hvert 3. år foretages analyser på boringerne.

Boringerne er ca. 125 m dybe og vi har konstateret at de desværre ikke er beskyttet af et lerlag, de er derfor særligt sårbare for overfladeforureninger.

Vandet strømmer til boringerne over større afstande, hvilket også giver usikkerhed i bedømmelsen af evt. forureningsrisici.

Midlertid har boringerne siden etableringen 1987 vist sig at være særdeles stabile mht. vandkvalitet og også robuste, idet man i perioder af forskellige årsager har været nødt til at bruge kun en enkelt boring til forsyning af byen, hvilket er sket helt uden problemer. Meget tyder således på, at boringerne er rimeligt driftssikre.

I 1999 og igen i 2016 blev boringerne forsynet med nye pumper med væsentlig mindre kapacitet end de gamle, hvilket giver en meget mindre belastning af den enkelte boring – og dermed forhåbentlig en længere levetid.​

I 2011 og 2012 er samtlige rå-vandboringer ombygget / renoveret således, at de betjenes på overfladen i små pumpehuse og ikke i brønde under jorden, i samme proces er de blevet terrorsikret mod ubuden indtrængning.​

I 2021 er alle4  boringer/brønde trykprøvet, filmet og prøvepumpet af ekstern firma som besidder stor ekspertise på området, alle er i god kondition.

Fund af sprøjtemiddel i drikkevand

Der er den seneste tid fundet et nyt sprøjtemiddel i drikkevandet flere steder i Danmark.

Det er nu også tilfældet ved Hjerting Vandværk, hvor vi for nyligt har undersøgt mængderne af N,N-dimethylsulfamid også kaldet DMS i drikkevandet.

Analysen viser, at der er spor fra nedbrydningsproduktet i drikkevandet. Indholdet er meget lille, og ligger under den tilladte grænseværdi, som Miljø- og Fødevarestyrelsen har fastsat. Se faneblad Vand,Vandkvalitet.

Hjerting Vandværk har sporet kilden til overskridelsen, og har i samarbejde med Natur og Miljø fået udarbejdet, godkendt og iværksat en procedure således, at vi sikrer at indholdet af DMS i drikkevandet forbliver under grænseværdien.

Miljø- og Fødevarestyrelsen har pålagt samtlige vandværker i Danmark at analysere for chlorothalonil-amidsulfonsyre, også forkortet CTA – inden 1. november.

Vi har nu analyseret vores boringer samt afgang vandværk, og i alle resultater er vi under detektionsgrænsen som er 0,01 mikrogram/l.

Brugervejledning og ansøgning

Du er velkommen til at afhente et eksemplar af brugervejledningen til din nye vandmåler på vandværket.

Ansøgning til vandinstallationer

Kontakt Hjerting El og vandforsyning

Kontakt kan foregå på flg. måde :

Fysisk fremmøde: Onsdag 10.00-13.00

Telefon: mandag – torsdag: 8.00 – 16.00 tillige fredag: 8.00 -15.30
eller på mail: elogvand@hjerting.net

Du kan også benytte formularen.

Skriv til os her

75115578 Send mail